BlackJack guide
Spilguide om regler, skema, strategi
CASINO | VURDERING | BONUS | |
---|---|---|---|
Anmeldelse |
OP TIL |
Spil Blackjack hos Bet365* | |
Anmeldelse |
Få 100% |
Spil Black Jack hos Spilnu* |
Hvad er BlackJack?
Kan du tælle til 21? Så er du allerede godt på vej til at kunne kaste dig over et spil blackjack. Kortspillet, hvis oprindelse kan dateres helt tilbage til 1600 tallets Spaniens, er uden tvivl et af de mest populære casinospil overhovedet, og det gælder både på de storslåede, fysiske casinoer og de online spillehaller, som dukker op overalt på nettet. Blackjacks stjernestatus på casinoerne skyldes uden tvivl, at her er tale om et spil, som rummer enorme mængder nervepirrende spænding, underholdning og ikke mindst taktisk udfordring, som mange finder meget tiltalende. Spillet er også perfekt for dig, som gerne vil have nogle at spille mod. Her har blackjack nemlig et helt unikt element, i og med at du går til kamp mod dealeren.
Modsat casinospil som den enarmede tyveknægt, der i høj grad hviler på spillerens held, er blackjack også meget mere krævende. For at mestre blackjack skal du nemlig både være født under en heldig stjerne samt have talent for at vælge de rette træk, som sikrer, at du kan slå dealeren. Her er en god matematisk sans og en skarpsindig intuition også fordelagtige egenskaber at besidde. Selvom nogle måske vil påstå, at du skal være et naturtalent for at blive rigtig god til spillet, kan du dog sagtens træne dig til at blive bedre. Her får du den store guide til blackjack, hvor du kan lære alt, hvad der er værd at vide om spillet, samt få en masse små tricks og fifs til, hvordan du hurtigt kan komme til at imponere ved blackjack-bordet. Måske venter den helt store gevinst forude – så følg med herunder.
BlackJack tips
- Baseret på beregninger foretaget af kasinoer vinder dealeren i 48% af tilfældene og spillerne vinder i 44% af tilfældene.
- Hvis du spiller blackjack med et enkelt kortspil, er chancen for at få en blackjack straks i starten nøjagtigt 4,8%.
- Mange nytilkommere taber fordi de fokuserer for meget på at få 21 på hånden. Husk på, at dit mål bare er at slå forhandleren.
Ram de magiske 21
Det gode ved blackjack er, at alle kan være med. Det er nemlig grundlæggende et utroligt simpelt spil, som er lynhurtigt at lære. Det kan dog tage lang til at blive rigtig god, men mere om det senere. Blackjack bliver ofte også kaldet 21, og det er der naturligvis en simpel forklaring på. Spillet gælder nemlig helt basalt om at få en højere kortværdi end dealeren uden at komme over 21. Målet er selvfølgelig at ramme det magiske beløb præcist, da det i den grad vil gøre udsigterne til gevinst gode. Du kan risikere at komme ud for, at både du og dealeren får blackjack og rammer de 21. I så fald går spillet lige op, hvilket også kaldes push, og du får lov til at beholde din indsats.
Når spillet begynder, får du uddelt to kort, som du skal lægge sammen for at se, hvilken værdi du sidder med på hånden. Billedkortene tæller 10, mens et es kan tælle for både 1 eller 11 – det bestemmer du selv, efter hvad der passer bedst til dit øvrige kort. Resten af kortene tæller bare deres påtrykte værdi. Den højeste hånd, du kan sidde med, er altså et es og et kort med en værdi på 10, da du dermed har blackjack.
Sådan spiller du
Når du har fået dine to kort, giver dealeren også sig selv to kort, hvoraf det ene har forsiden opad og det andet er skjult. Du får altså et lille indblik i, hvad du er oppe imod, hvilket er en vigtig viden at have med sig, når du skal bestemme dine kommende træk og indsatser. Nu skal du så beslutte dig for, hvad dit første træk skal være, og her har du forskellige muligheder.
Du kan vælge ”Hit”, som betyder, at du beder om et kort mere fra dealeren. Du kan også vælge ”Stand”, hvis du gerne vil blive på din nuværende score, fordi du tror den er høj nok til at slå dealeren og ikke vil risikere at komme over 21, da du dermed automatisk har tabt. Du kan også tage nogle lidt mere avancerede træk. Du kan nemlig også sige ”Double down”, som giver dig lov til at forhøje din nuværende indsats med op til 100 procent, men så skal du også vælge ”Stand”, efter du har fået tildelt det næste kort. Sidst men ikke mindst kan du vælge ”Spilt”, såfremt dine første to kort har samme værdi – eksempelvis to 3’ere eller to billedkort. Split betyder, at du adskiller dine to kort, som hver får lagt et nyt kort til, og som begge bevarer den oprindelige indsats. Du har altså pludselig to indsatser i spil, og dermed mulighed for at fordoble gevinsten, hvis spillet går din vej.
Når du når dertil, hvor du siger ”stand”, eller når over 21 (burst), er det blevet dealerens tur til at spille, og her kan du ikke gøre andet end at læne dig tilbage og krydse fingre for, at du sidder med den bedste hånd til sidst. Dealeren vender nemlig så det skjulte kort om og går i gang med at prøve på at slå din score. Hvis både du og dealeren går over 21, vinderen dealeren, så sejr er altså den eneste vej frem, hvis du vil have den store gevinst hjem. Du skal også være opmærksom på, at dealeren også kan tage sejren hjem, selvom du har skrabet 21 sammen. Hvis dealeren har blackjack – altså to kort med en værdi på 21 – slår det nemlig altid en spillers hånd på 21, som ikke er en blackjack, men som er kommet til gennem 3 eller flere kort.
Kunsten at tælle kort
Når det handler om blackjack, er det næste umuligt ikke også at nævne fænomenet at tælle kort, da de to nærmest hænger uløseligt sammen. Der findes da også et utal af historier og film om spillere, der har vundet vanvittige beløb på casinoer, simpelthen fordi de har mestret kunsten at tælle kort, da det kan være en yderst effektiv måde at slå dealeren på. Det er ikke ulovligt at tælle kort, og alle kan i princippet lære teknikken, hvis man lægger sig lidt i selen. Særligt online, hvor kortene blandes oftere, kan det dog være umuligt at benytte denne strategi.
Vil du alligevel gerne lære at tælle kort i blackjack, skal du sætte dig ind i Hi-Lo strategien. Her får alle kortene en værdi på +1, 0 eller -1. Alle kortene sammenlagt giver 0, så det er dit udgangspunkt. Du tæller altså samtlige kort, der bliver trukket og lægger værdierne til eller fra 0. Til sidst vil det give dig et overblik over, om der er flest lave eller høje kort i bunken. Hvis dit regnestykke er i plus, kan du med fordel satse, mens du skal være varsom, når det er i minus. Det kræver dog enorm koncentration at blive ved med at holde styr på kortbunken for dermed at kunne lave de mest fornuftige indsatser – men det kan altså i den grad betale sig i sidste ende, hvis du forstår at benytte teknikken til din fordel.
Optimer dine vinderchancer med et skema
Hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i tælleteknikken, er der også andre strategier, der kan optimere dine vinderchancer markant. Du kan blandt andet med fordel anvende et såkaldt Blackjack Chart, som er et skema over, hvad dit næste træk bør være i enhver tænkelig situation. Her bliver du altså helt konkret taget i hånden og kan slå op i skemaet, hvad du skal gøre, hvis du er i syv sind. Skemaet kan naturligvis ikke garantere, at du vinder, hvis du følger dets anvisninger. Det vil dog statistisk set øge dine vinderchancer, og det er bestemt værd at tage med. Faktisk kan du øge din mulighed for vinde med op til 98 procent, hvis du følger skemaet til punkt og prikke.
Det er dog langt fra altid, du overhovedet behøver kigge på skemaet. Der er nemlig nogle basale regler, du altid bør følge, når du spiller blackjack. Hvis værdien af dine to kort er under 8, bør du altid vælge ”hit” og få et kort mere. Hvis summen derimod er på 17 eller derover, skal du altså vælge ”stand” og blive på den givne værdi. Den eneste undtagelse til begge regler er, hvis du har to ens kort på hånden – i så fald kan du med fordel kigge i skemaet. Finder du dig en situation udover de nævnte, hvor summen af dine to kort altså ligger mellem 8 og 16, eller der indgår et es, eller du har 2 ens kort, bør du kigge i dit Blackjack Chart. Der findes et væld af skemaer på nettet, som hurtigt og nemt kan hjælpe dig på vej til at sejre mod dealeren.
Her kan du spille blackjack gratis
Nu er du efterhånden godt klædt på til at kaste dig ud i et spil blackjack. Spørgsmålet er dog, hvor du kan spille det henne? Du kan naturligvis bevæge dig hen til dit nærmeste casino og sætte dig med en kold drink ved et af bordene. Det er dog både en lidt besværlig og ofte også dyr måde at få lov til at spille det underholdende kortspil på. Heldigvis behøver du slet ikke forlade din egen dagligstue for at spille. Der findes nemlig et væld af danske online casinoer, som tilbyder blackjack til sine brugere – både hvor du spiller mod en computer og mod en live dealer. Du kan blandt andet besøge LeoVegas, Karamba eller Simba Games, som alle er danske casinoer med blackjack på programmet. Det bedste af det hele er, at du ofte kan få lov til at afprøve spillet ganske gratis, før du indbetaler dine egne penge. På den måde har du chancen for at dygtiggøre dig, før du kaster dig ud i en seriøs runde, hvor der er noget på spil.
CASINO | VURDERING | BONUS | |
---|---|---|---|
Anmeldelse |
OP TIL |
Spil Blackjack hos Bet365* | |
Anmeldelse |
Få 100% |
Spil Black Jack hos Spilnu* |